Politik for god adfærd

Krænkende adfærd?

Der er tale om krænkende handlinger, når en eller flere personer – groft eller flere gange – udsætter en eller flere personer for mobning, seksuel chikane eller anden nedværdigende adfærd.

Adfærden skal opfattes som nedværdigende af den eller de udsatte. Det er uden betydning, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke. Det er personens oplevelse af de krænkende handlinger, der er central.

Krænkende handlinger er en samlet betegnelse for mobning, seksuel chikane og andre måder, som krænkelser kan forekomme på. Der kan både være tale om aktive handlinger og om at undlade at handle. Krænkende handlinger i relation til skolen kan f.eks. omfatte:

  • Tilbageholdelse af nødvendig information
  • Sårende bemærkninger
  • Usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og opgaver
  • Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab
  • Angreb mod eller kritik af den ansattes eller elevens privatliv
  • At blive råbt ad eller latterliggjort
  • Fysiske overgreb eller trusler herom
  • Fjendtlighed eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale
  • Nedvurdering af arbejdsindsats og/ eller kompetence
  • Krænkende telefonsamtaler
  • Krænkende skriftlige meddelelser, SMS, billeder og videoer, herunder på sociale medier
  • Ubehagelige drillerier
  • Nedvurdering, f.eks. på grund af alder, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet eller religiøs overbevisning

Bemærk, at listen ikke er udtømmende.

Skolens antimobbestrategi

I henhold til Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø har Frederiksberg HF en antimobbestrategi.

Hvad er mobning?

Mobning er handlinger, der holder én eller flere uden for fællesskabet, bevidst eller ubevidst. Mobning opstår i fællesskaber som mangler noget positiv at samles om, og foregår ved forskellige typer handlinger, der markerer hvem, der holdes udenfor. Mobning udspringer af en utryg kultur opstået i sociale sammenhænge, man ikke kan trække sig fra.

Årsagen til, at der foregår mobning eller mobbelignende situationer, skal typisk finde i den manglende tolerance i fællesskabet og ikke ved at se på, hvad der bliver mobbet med eller hvem, der bliver mobbet. At forstå mobning handler derfor om mere end at udpege et offer og en mobber. Det handler om at få øje på gruppens mønstre – at se på elevernes indbyrdes samspil og positioner. Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen og på uddannelsessteder handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker mellem eleverne. Mobning handler altså ikke om svage elever men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab.

Mobning kan tage mange former.

Forebyggelse af mobning

Som en del af det forebyggende arbejde har alle medarbejdere og ledelsen en opgave med at sikre, at der i klasserne er en inkluderende kultur med plads til forskellighed.

Klassens lærere og klasselærerne har en vigtig rolle med at:

  • være opmærksomme på klassens og enkelt elevers trivsel
  • være opmærksomme på sproget i klassen/holdet
  • aftale fælles spilleregler for klassen/holdet
  • drøfte hvad god klasserumskultur er og hvordan man sikrer trivsel og undgår konflikter
  • sætte tid af til klassesamtaler med hele klassen og til individuelle elevsamtaler
  • lave fællesskabsfremmende aktiviteter som ekskursioner, introforløb og studierejser
  • etablere faste grupper eller faste pladser i lokalet, arbejde med makkerskaber
  • inddrage ledelse og studievejledere samt mentorer ved den mindste mistanke om mobning
Krænkende handlinger i form af mobning

Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Det, der desuden adskiller mobning fra andre måder at krænke på, er, at det altid er den eller de samme personer eller grupper af personer, der systematisk udsættes for de krænkende handlinger. Ligesom det ofte er den eller de samme personer, der udøver de krænkende handlinger.

Handleplan – hvad gør vi?

Når en medarbejder får en henvendelse om mulig mobning, skal medarbejderen straks rette henvendelse til ledelsen om dette. Ledelsen og studievejledning vil i fællesskab med klassens lærere afklare situationen og udrede hændelsesforløbet ved at tale med de involverede parter.

Hvis det vurderes, at der er tale om mobning, vil der indenfor 10 dage blive udarbejdet en handlingsplan for håndtering af mobningen. De 10 dage regnes fra det tidspunkt, hvor en medarbejder første gang skriftligt eller mundtligt modtager oplysninger om problemet. Mens der udarbejdes en egentlig handlingsplan, vil der blive iværksættes midlertidige foranstaltninger.

Ledelsen skal sikre at foranstaltningerne i handlingsplanen gennemføres

En elev (og for elever under 18 år også forældrene) kan klage over skolens ledelse, hvis der ikke findes en antimobbestrategi, eller ved manglende eller utilstrækkelig reaktion på konkrete tilfælde af mobning eller lignende. Klagen skal være begrundet. Klagen indgives til uddannelsesstedet, hvor bestyrelsen skal vurdere, om den er enig med skolens ledelse. Dansk Center for Undervisningsmiljø tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne.

Hvornår er noget seksuel chikane?

Ligebehandlingsloven definerer seksuel chikane som situationer, hvor der udvises enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Seksuel chikane er alle krænkende handlinger, som har en seksuel karakter.

Hvor går grænsen?

Det kan være forskelligt fra person til person, fra situation til situation, hvad der opleves som seksuel chikane eller andre krænkende handlinger. På Frederiksberg HF er det ok at tale om grænser og sige fra, når ens egne grænser bliver overskredet, eller man oplever, at få overskredet sine grænser. Kun på den måde kan vi i fællesskab forebygge seksuel chikane og andre krænkende.

Sådan håndterer vi krænkende adfærd på Frederiksberg HF

Nedenstående procedure beskriver, hvordan der tages hånd om oplevet krænkende adfærd fra ansatte og/eller elever på Frederiksberg HF.

Hvis du oplever at blive udsat for krænkelser, anbefaler vi, at du først forsøger at løse situationen selv ved at gøre krænkeren opmærksom på, at du oplever dig krænket. Hvis dette ikke løser situationen eller krænkelsen er grov, skal du straks rette henvendelse til skolens ledelse.

Guideline I forbindelse med anmeldelse om krænkende handlinger

Forebyggelse og håndtering af krænkende adfærd er et prioriteret anliggende og fælles ansvar på

Frederiksberg HF. I sager om krænkende adfærd er det vigtigt, at der er en tydelig og ensartet proces i sagsforløbet, så alle er klædt på til at håndtere en anmeldelse.

Nedenstående procesplan følges ved anmeldelse af krænkende handling på Frederiksberg HF.

  1. Tag udgangspunkt i personens oplevelse af de handlinger, som vedkommende har været udsat for. Udvis diskretion over for alle implicerede personer og drag ikke forhastede slutninger.
  2. Vurder klagens karakter, og om den person eller de personer, der klages over, evt. skal sendes hjem, mens sagen undersøges.
  3. Vurder hvorvidt den person, som klager, eller de personer der klages over, har behov for særlig bistand, f.eks. psykologhjælp.
  4. Foretag en samtale med den eller dem, der klages over og forelæg dem sagen. Den eller dem, der klages over, har ret til at blive hørt og til at have en bisidder.
  5. Vurder hvorvidt der er behov for yderligere undersøgelse. Inddrag alle parter, herunder eventuelle vidner. Det er vigtigt at foretage en upartisk undersøgelse. Alle involverede må føle, at deres version af historien bliver hørt og taget alvorligt. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt offensivt at imødegå rygter, f.eks. gennem information til elever eller ansatte.
  6. Når undersøgelsen er afsluttet, skal evt. nye oplysninger forelægges den, som klager og den person/de personer, der er klaget over.
  7. Beslut hvorvidt der er grundlag for sanktioner mod den eller de personer, der klages over og i givet fald hvilke.
  8. I samarbejde med parterne i sagen, udarbejdes en plan for at sikre fornuftige relationer efter sagen. Tag hånd om personer, som uretmæssigt anklages for at krænke, samt vidner til krænkelser.

Frederiksberg HF’s politik for god adfærd samt, antimobbestrategi og handleplan følger de retningslinjer, som Dansk Center for Undervisningsmiljø har udformet (www.dcum.dk)