Efterskole- og voksenklasserne

Efterskoleklassen

I efterskoleklassen er der skruet ekstra op for fællesskabet og det sociale. Du får en fuld hf-eksamen i en klasse, hvor de andre ligesom dig har været på efterskole. Efterskoleklassen er for dig, som er klar til en gymnasial uddannelse, men samtidig har lyst til genkendeligheden fra det særlige undervisningsmiljø, du kender fra efterskolen.

”Før jeg begyndte på Frederiksberg HF, gik jeg på efterskole. Jeg er glad for at gå i en efterskoleklasse med andre, der har prøvet det samme som mig”. Filippa Munk Gharagozlou

               

Voksenklassen

Voksenklassen er for dig, som er klar til at tage en ungdomsuddannelse på to år. Du bliver del af et fællesskab med andre unge, der har været ude af uddannelsessystemet nogle år og nu er klar til to års målrettede studier. I voksenklassen er der et helt særligt læringsmiljø med dialog og høj faglighed.

”Efter at have afsluttet min dansekarriere var jeg i tvivl om, hvilke retning mit liv skulle tage. Jeg var på arbejdsmarkedet i nogle år og klar til at få åbnet nogle døre. Derfor tilmeldte jeg mig HF”. Freja Maria Lützhøft Hansen