Spansk B – begyndersprog

Verden er blevet mindre og vi rejser mere. Mere end 400 millioner mennesker verden over taler spansk fra sydspidsen af Chile til New York og i Spanien. Spansk er et internationalt kulturfag, som åbner for mødet mellem mange kulturer og mennesker.

Vi benytter os i undervisningen af en lang række kulturelle udtryk i form af spansk og latinamerikansk litteratur, billeder, it-baserede kilder, film og musik. I dag er det jo nærmest en forudsætning for at få et hit, at man skal synge på spansk og de spanske serier ”Èlite” og ”La casa de papel” er de mest sete og binge-watchede udenlandske serier.

Målet med undervisningen er at give dig evnen til at kommunikere, udvikle din forståelse af sproget og de forskellige kulturer og skærpe din lyst til at dykke ned i den farverige spansktalende verden.

På Frederiksberg HF tilbydes spansk på begynder B-niveau og begynder A-niveau. Der kræves ingen forkundskaber i spansk.

Læreplan